Er det spørgsmål jeg ofte møder i mine terapier, fordi det er noget der stille og roligt bliver nedprioriteret når hverdagen og travlheden melder sig. Ofte er det ikke engang noget vi tænker over, det sker bare stille og roligt. Pludseligt er der ikke længere tid og overskud til det der engang var sjovt og gav glæde og overskud.

Årsagerne hertil er mange, men fælles for dem alle er at fritid er noget af det første vi opgiver når vi bliver pressede og har travlt. Det er let at forstå for job, børn og hverdags-pligterne prioriteres højere end tid i sportsklubben eller tid med vennerne. Der er bare det med det at jo mindre tid vi bruger på os selv og det der giver os overskud og energi og jo mere tid vi bruger på det der tager vores energi, jo hurtigere og lettere bliver vi stressede. For en af de store årsager til stress er at vi nedprioriterer det der bedst for os.

Denne ubalance vokser frem over tid uden at vi lægger mærke til det eller tænker over det. Men det der sker er at meningsløsheden vokser og jobbet, som oftest, kommer til at fylde mere og mere.

Denne spiral kan vendes, men jo længere den har stået på des sværere er det, for vaner har det med at brænde sig fast og nogle vaner er som bekendt svære at bryde. MEN intet er umuligt og vi kan hjælpe dig til at bryde denne ubalance i dit liv sådan at spiralen brydes, og du kan begynde at leve det liv du ønsker, med fritid og glæde.

/AntiStressDivaerne